Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Studenter til Finansministeriets Center for konkurrence, selskaber og forsyning

Finansministeriet



Kunne du tænke dig at bidrage til Finansministeriets analyser og løbende politiske opgaver på det erhvervsøkonomiske område og med en aktiv ejerskabsvaretagelse af statslige selskaber? Er du initiativrig, god med tal og dygtig til at formidle komplekse problemstillinger? Så kunne et job i Finansministeriets Center for Konkurrence, Selskaber og Forsyning være noget for dig.

Om stillingen
Som student i kontoret vil dine primære arbejdsopgaver være at bidrage til samfundsøkonomiske eller strukturpolitiske analyser samt arbejdsopgaver inden for statens ejerskabsvaretagelse af en række statslige selskaber (bl.a. Ørsted, SAS og Danske Spil).

Det kunne fx være at bidrage til analyser på erhvervsområdet med fokus på at understøtte velfungerende markeder, produktivitet og konkurrence, eller opgaver inden for det aktive ejerskab af en række statslige selskaber, hvor det fx kunne være udarbejdelsen af regnskabsnotitser, arbejde med værdiansættelse, benchmarking og kapitalstruktur i selskaberne. Opgaveporteføljen spænder bredt, og du vil i høj grad få mulighed for selv at præge dine arbejdsopgaver, hvilket giver en spændende, afvekslende og udviklende hverdag.

Finansministeriet er en organisation præget af stor faglighed og højt tempo, og som student i kontoret vil du komme helt tæt på de politiske processer og få et særligt kendskab til centraladministrationen og på erhvervs- og selskabsområdet. Du får hurtigt indsigt i og ansvar for egne opgaver og lærer at anvende din faglighed til at vurdere og formidle komplekse problemstillinger, der markant vil styrke dine karrieremuligheder i både den offentlige og private sektor.

Om os
Du kommer til at arbejde i Finansministeriets Center for konkurrence, selskaber og forsyning (KSF), der består af to kontorchefer, 15 AC’ere og fire studenter.

I KSF arbejder vi konkret med strukturpolitik og erhvervsrettet regulering, økonomisk regulering af forsyningsområdet, og med aktivt ejerskab af statslige selskaber. Herudover er vi ansvarlige for løbende udvikling og vedligeholdelses af regnemodellen REFORM samt Samfundsøkonomisk vejledning til konsekvensvurderinger.

Om dig
Som student i Finansministeriet forventer vi, at du har:

  • En stærk økonomisk eller samfundsvidenskabelig uddannelsesbaggrund. Du er fx stud.polit., stud.oecon., stud.scient.pol., stud.merc. mv.
  • Er analytisk stærk og har interesse for samfundsøkonomiske problemstillinger.
  • Gode skriftlige og mundtlige formidlingsevner.
  • Gode samarbejdsevner og evnen til at tage selvstændigt ansvar for dine opgaver.
  • Et godt kendskab til databehandling og -visualisering.

Du skal have lyst til at arbejde med tal, samfundsøkonomi, masser af gå-på-mod i forhold til nye opgaver og interesse for kontorets arbejdsområder. Samtidig lægger vi vægt på godt humør og et godt samarbejde i kontoret.

Ansættelsesvilkår
Vi udviser fleksibilitet i forbindelse med dine ferier og eksamensperioder, mens vi samtidig forventer, at du er fleksibel i perioder med stor arbejdsbelastning. Generelt tilstræber vi en arbejdstid på ca. 15 timer i gennemsnit pr. uge fordelt over et år.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes på rette niveau og efterfølgende kan opretholde sikkerhedsgodkendelsen i hele din ansættelsesperiode.

Du ansættes efter fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det statslige område (OAO-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for Kontorfunktionærer, Laboranter og It-medarbejdere (HK) i staten.

Mere information
Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte fuldmægtig Stefan Højvang Christensen ([email protected], 24 77 20 65) eller fuldmægtig Laust Kristian Høimark Dehn ([email protected], 20 13 56 09).

Ansøgning og samtaler
Vi ser frem til at modtage din ansøgning med CV, eksamenspapirer og eventuelle bilag via knappen ”Søg stillingen” senest fredag den 7. juni 2024.

Vi forventer at afholde samtaler i starten af juni, og regner med at du kan begynde den 1. august 2024.

Finansministeriet ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle interesserede kandidater uanset personlig baggrund til at søge. Vi ser frem til at læse din ansøgning.

Afdeling:
Christiansborg Slotsplads 1, København K

Lokation: Christiansborg Slotsplads 1

Ansøgningsfrist: 07 Jun 2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Finansministeriet



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 07.06.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Finansministeriet

Christiansborg Slotsplads 1, 1218 København K

Finansministeriet spiller en helt central rolle for skiftende regeringers økonomiske politik. Ministeriet er blandt andet ansvarlig for udarbejdelsen af de årlige finanslove, der populært sagt er budgettet for alle statens udgifter og indtægter. På denne side kan du læse mere om ministeriets organisering, lovarbejde og historie.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/2567950//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT